Undersøgelse og forebyggelse

Hvorfor skal man gå til tandundersøgelser?

Dine tænder skal holde i mange år, og ønsker du at bevare dit gode smil, anbefaler vi hos Tandlæge i Sønderborg, at du regelmæssigt går til tandundersøgelser hos tandlægen. På den måde kan du få undersøgt om alt er, som det skal være, og du kan ligeledes få bremset små tandproblemer, inden de når at udvikle sig til omkostningsfulde og behandlingskrævende tandproblemer. Derved kan du også undgå store udgifter til tandbehandlinger. 

Hvad er en tandundersøgelse?

En tandundersøgelse er en konkret og forebyggende behandling, som med stor sandsynlighed forbedrer din tandsundhed. Dette skyldes, at du ved en tandundersøgelse får renset dine tænder og derved får fjernet både plak (bløde belægninger) og tandsten (hårde belægninger) fra dine tænder, som ikke kan fjernes ved almindelig tandbørstning. 

Ved en tandundersøgelse undersøger vi også dine tænder for små huller, der kan være usynlige for dig – både at se og mærke. Det er også vigtigt regelmæssigt at få foretaget røntgenbilleder hos tandlægen, så vi på den måde kan undersøge om der findes skjult caries i en eller flere af dine tænder.

Hvorfor er forebyggelse vigtigt?

Udover at gå til regelmæssige tandlægebeøsg, er det vigtigt at du passer godt på dine tænder. Det er det vigtigste middel i forhold til at opretholde en god tandsundhed og -hygiejne, og dermed bevare din tænder gennem hele livet. Vi anbefaler, at du børster dine tænder to gange dagligt – morgen og aften – samt benytter tandtråd en gang om dagen. 

Er du i tvivl om hvordan du passer bedst på dine tænder?

Hos Tandlæge i Sønderborg står vi altid klar til at guide, vejlede og give dig gode råd til hvordan du kan opretholde en god tandsundhed, hvis du ønsker det. Du er velkommen til at kontakte os på klinikken i Sønderborg. Er det længe siden, at du sidst har været til tandundersøgelse? Så er du mere end velkommen til at kontakte os – så finder vi en tid, hvor vi kan kigge på dine tænder og hjælpe dig med at bevare dit flotte smil gennem hele dit liv.

Du kan også læse mere om vores andre tandbehandlinger lige her.